Terapi

Følelser

Mange mennesker har svært ved at identificere deres følelser. Vi mærker og udtrykker følelser gennem muskulære og motoriske udtryk.

6 følelser er kategoriseret som grundfølelser som er ensartede i alle menneskers udtryk uanset kulturer:
Glæde, vrede, overraskelse, angst, væmmelse og depression.

Vi fødes med en urgammel rå biologi som er beregnet til at overleve i naturen. Drifterne ligger stadig i os som instinkter og fundament for vores følelsesliv.

Når vi som moderne mennesker mærker drifterne, er det som følelser, der kan være svære at finde en rationel forklaring på.
For eksempel mærker mange ubehagelige kropsreaktioner og trangen til at flygte, hvis man skal holde en tale foran mange mennesker. Vi ved rationelt at det ikke er farligt, men kroppen sætter alligevel flugtimpulsen i gang.

Mennesket har igennem århundreder lært at tilpasse sig det moderne samfund og har slet ikke brug for ren overlevelse i hverdagen, vi lever i et samfund som beskytter os, men vi har stadig urhjernen og følelserne tilskynder os til at overleve som om vi levede på savanen.

Vi kan derfor opleve at blive så bange så hele kroppen ryster og vi føler et stærkt ubehag der tilskynder os til at flygte i en helt ufarlig situation, det er simpelthen urhjernens impulser der spiller os et puds.

Hvis drifterne kommer for meget i konflikt med vores rationelle livsførelse, kan det føre til stress.
Kroppen siger fra, hvis vi i for høj grad undertrykker/fortrænger de følelser, som drifterne vækker i os., dvs ikke mærker vore følelsesimpulser og derved undgår at handle på dem.
Vi er dog nødt til at lægge låg på drifterne til en vis grad.

Vores drifter kan opdeles i 7 :
Forplantning, Agression, Frygt, Territorie, Ritual, Rang og Omsorg.

Indenfor hver drift er en række følelser der tilskynder til en bestemt adfærd:
F.eks i Frygtdriften tilskynder følelsen bange til at gemme sig eller flygte for at beskytte sig selv.
Følelser tilskynder os til adfærd fra naturens side for at overleve. Derfor har følelser en stærk kraft, så individet sikres overlevelse.

De "dårlige"følelser giver os tydelige og kraftige signaler om at der er noget galt og derved tilskynder os til at handle. Vi har i vores sociale arv/opvækst lært at signalerne skal fjernes og bruger dem ikke som det fantastiske redskab de er.

Vi har alle slags følelser gode og dem vi kalder ubehagelige eller "dårlige". Alle følelser har et formål specielt de "dårlige" som vi skal lære at tage os af men vi har ikke lært at handle og få en adfærd i samspil med de "dårlige" følelser.
Det kan vi lære gennem en læreproces i at håndtere følelser. Følelser kan ikke gøre ondt, men de kan signalere et ubehag.

Det er når vi ikke har handlet ud fra de signaler vi får, at der sker en ophobning af fortrængte følelser, fordi vi ikke har lært hvordan vi skal handle.
En sådan ophobning kan efterhånden komme til at påvirke kroppen så vi mærker det som smerte.

Uden ubehag intet behag, uden "dårlige" følelser, ingen gode følelser Hverken gode eller "dårlige" følelser gør ondt.
Handler vi hensigtsmæssigt, vil de "dårlige" følelser kun medføre et kort varigt lettere ubehag og et efterfølgende langvarigt behag Eks. når vi føler sult og det "gnaver" i maven, handler vi på sultfølelsen ved at spise og føler mæthed og behag. Nøjagtig sådan er det med alle andre følelser: Vi skal handle på dem !

Alle følelser har et formål og specielt de "dårlige" skal vi lære at bruge.

Jeg er uddannet i en adfærdsbiologisk analysemodel med fundament i teorien om den "Triune Brain" af neurologen Paul D Maclean.